En nemmere hverdag med cøliaki

Gode råd fra diætist og pædagog (hospital) til Clara

En glutenfri hverdag for Clara indeholder mange gode værktøjer hos os forældre og dem som hun omgås (bedsteforældre og pædagoger).

Jeg har selv været fuldstændig rådvild og ofte stået helt frustreret og tænkt “var det jeg gjorde rigtigt eller forkert?” eller “ååhh, nej det var vist det jeg læste ét sted at man vist ikke skulle gøre/sige”, osv….

Det er så svært når man i en hverdag har travlt, er træt og skal have maden klar samtidig med at børnene er trætte og vil have ens opmærksom, kalder på mere mælk eller at få en snack før maden.

Jeg har ogsåførhen siddet og brugt det meste af tiden ved aftensbordet og sådan diskret holdt øje med hvor meget og hvad Clara spiste. For jeg kunne ikke holde ud at se mit barn ikke indtage noget mad når jeg også i forvejen havde tjekket i børnehaven, at hun ikke havde rørt frokosten synderligt. Ens barn skal jo spise og tage på, vokse og være sund/rask samt bare have det godt. Og når de ikke gør det – bliver man nærmest besat af at gøre alt man kan for bare at få en ekstra bid ned i hende uanset hvad det næsten er.

Men men – gudskelov har jeg fra da vi flyttede hertil og vi fik kontakt til hospitalet også fået henvisning til en diætist og senest (fornylig) en pædagog fra hospitalet, således at vi kan få de rigtige redskaber til at hjælpe et barn med en glutenfri hverdag på allerbedste vis.

Så her har jeg samlet nogle af de allerbedste virksomme råd fra både diætist og pædagog, som vi sammen med Clara har haft en god effekt af i hverdagen:

  • Den af forældrene, som er mest obs. omkring barnets madindtagelse sætter sig ved bordet således at man ikke kan holde så meget øje med spisningen
  • Der skal ALTID være noget spiseligt på bordet som barnet med glutenallergi kan lide – og ikke alt skal blandes sammen
  • Giv evt. barnet en “øvetallerken”, her skal der ikke nødvendigvis spises fra, men barnet kan mærke, føle, smage, rive kød fra hinanden, osv – alt hvad barnet vil for at lære maden bedre at kende, uden at der skal spises medmindre barnet selv vil
  • Lad barnet selv tage mad op på tallerken (hvis barnet er stort nok)
  • Lad barnet deltage i madlavningen, det at se og mærke maden mellem fingrene er også en proces at lære at spise mad igen
  • Ikke lade barnet få en masse snacks inden aftensmåltidet. Man kan med fordel når barnet hentes i institutionen medbringe 1-2 mindre kiks og en flaske med vand som barnet kan indtage på vej hjem – og derefter er der ikke mere mad før spisetid
  • Ingen fokus på mad og snak om mad, som sådan (mht. barnet i hvert fald). Der er den mad som der er på bordet, intet andet!!! Hvis barnet så fravælger at spise noget af aftensmaden er det barnets valg, for du har sikret at der altid er noget barnet kan lide. Så kan der serveres en bolle eller stykke rugbrød som natmad lige før sengetid
  • 1 regel ved aftensbordet: At man er sidder ved bordet! Ingen andre regler, andet end f.eks. at sige tak for mad, og lignende….
  • Brug altid de samme skåle til gnave grøntsager som skal vise barnet at grøntsager er en naturlig del af aftensmåltidet (kogte grøntsager spiser ganske få børn), og de kan altid kende skålene og derfor have tryghed og ro ved bordet (ikke for mange tanker til barnet) og vide hvad der er at finde og få ved bordet, hvis de selv vil – du kan som forældre lægge en af hver gnavegrøntsager på øvetallerknen
  • Faste dage for dessert, som er ens for alle ved bordet og uanset hvor meget man har valgt at spise af hovedretten
  • * Undgå for meget brød på bordet. Vi havde det problem med Clara, at hun helst bare spiste brød med laktosefri smør, pasta eller ris uden noget til. Nu er brødet væk fra bordet og der er skåle og gryder med det vi spiser og nogle skåle med gnave grøntsager (agurk, gulerødder som evt. også kan rives, mv.) og også skåle med maden uden at det er blandet (hvis gryderet, da Clara ikke vil spise sauce)

En anden god ting vi har gjort eller investeret i er en supergod køkkenmaskine. At købe glutenfri brød ruinerer jo ens budget…. så det kan bedst betale sig at bage selv…og prøve sig frem selvom man ikke er den store “guldbager”.

Men dejen til glutenfri brød er meget sej – og kræver en god køkkenmaskine som kan klare det og køre godt rundt i 20 minutters tid – uden dej i hele køkkenet. Vi er simpelthen blevet så glade for vores – og vi gjorde et godt køb via england hvor vi fik den til den ca. 50% ift. dansk pris alt inkl med den store pakke til, så man selv kan hakke kød, blende, lave fiskefars, piske, ælte, osv.

DET KAN KUN ANBEFALES at gøre det samme!!! (Husk blot at udskifte stikket med et dansk og så er den lige til at bruge selvom den er købt i UK).
***** Flere råd kommer hen ad vejen *****

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: