En nemmere hverdag med cøliaki

Billede

I øjeblikket sker der ting og sager for Clara – en god positiv udvikling. Hun begynder at vise interesse for at smage på nye madvare og drikke, dermed ikke sagt at der sker meget mere end det bliver til at smage på den enkelte ting. Men det er KÆMPESTORE fremskridt!!!!

Øvetallerkenen er blevet taget i brug – hun har jo den komplette magt over denne tallerken, om der skal noget på den, hvornår der skal noget på og hvad og hvor meget – og hvad hun vil bruge det udvalgte til (pille i det, røre rundt i det, smage på det eller ikke).

Jeg er holdt op med at spørge om hun skal have noget over på sin tallerken – hun bestemmer helt selv og har haft brug for tid til at mærke og se at det faktisk er sådan! Hu har kontrollen over hvad hun spiser og hvor meget. Det har heller ikke indflydelse på om man kan få dessert – uanset hvor meget eller hvor lidt man har spist får alle tilbudt den dessert der er på de udvalgte dage på fælles kalenderen, som alle kan se fra deres spiseplads i alrummet.

Vi har brugt lidt tricks som at spørge både hende og lillebror om én af dem er sej og tør smage på et eller andet på bordet. Som regel siger lillebror “nej tak”, men så føler Clara sig lige det større hvis hun kan sige “det gør jeg”. Så det har vist sig at fungere.

Jeg har netop været i gang med at rydde ud i tøjskabene hos børnene for at gøre klar til efterår/vintersæsonen. Og jeg var målløs over at kunne smide to tøjstørrelser ud fra hendes skab, idet hun bare er vokset så meget (stod helt stille mens hun bruge str. 98/104) på det seneste.

Wow, jeg er SÅ stolt af hende og bare SÅ glad indvendig over at der sker en drejning nu og hun begynder at vise interesse for mad igen. Ingen tvivl om, at alle de gode råd fra Pædagogen fra Hillerød hospital har virket – det har været en ubeskrivelig hjælp at få alle de redskaber for os forældre og nu resulterer de i gode resultater for Clara. SKØNT…

Jeg håber mange af jer andre kan bruge de råd jeg løbende har skrevet ned her på bloggen…. de har virkelig begyndt at virke herhjemme i det små, men sådan er det fik jeg fortalt på hospitalet; så babyskridt – men det er på vej mod det rigtige! Og det tager tid…. Børn med mavesmerter og som har gået i “lang/længere” tid med ubehandlet cøliaki skal bruge MEGET lang tid på at vende deres madlede mod interesse for mad igen. Og de skal mærke at forældrene virkelig ikke presser på nogen som helst måde, eller spørger ind til maden. De skal mærke, at DE har kontrollen og selv bestemmer hvad, hvor meget g hvornår.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: