En nemmere hverdag med cøliaki

Billede

Når du inviterer gæster til middag/mad – kan du efterhånden nemt komme ud for at én eller flere gæster har allergier. Jeg tror de fleste værter tænker “åååhhh, nej, hvad skal jeg så lige finde på at servere for ham/hende?”.

Men det behøver på ingen måde være besværligt. Der findes faktisk SÅ mange opskrifter efterhånden, som ikke indeholder de typiske allergi ingredienser.

I mine øjne er det altid vigtigt, at der er taget hensyn til alle – uanset vegetarianer, allergier, religion, mv. – der er altid et alternativ til den oprindelig madplan, som integreres i menuen.

Når du køber ind til gluten- (eller andre) allergikere er det dog virkelig vigtigt, at du læser varedeklarationerne inden du køber. Der kan nemt være gluten i de mest utænkelige produkter som du ikke lige ville drømme om.

Ellers er en god idé at tale med din gæst inden – spørg om de har en god opskrift som personen kan sende dig og med forslag hvor du kan købe ingredienserne henne. Men til voksne kan man jo altid lave salater, hvor alle elementer er delt op i forskellige skåle, kartofler, ris eller glutenfri pastaer. Saucer skal laves lidt anderledes med f.eks. brug af maizena for at jævne. En buffet er altid en god idé, her kan du 100% sikre dig at der er noget til alle hvis du laver varieret mad, et par forslag her:

  • Salat og al tilbehør opdelt i separate skåle
  • Glutenfrit brød kan købes eller bages
  • Glutenfrie tørrede pastaer kan koges som tilbehør
  • Div. forskellige slags kød (kylling, kalv, okse- og svinekød. mv)
  • Risotto ret
  • Frugtsalat (du kan købe laktosefri yoghurt til at lave en dessertsauce til)
  • Paella (du kan købe glutenri chorizo pølser)
  • Kartofler, og ris – som tilbehør alene eller til salat
  • Hjemmelavede pestoer (fx. frisk basilikum, pinjekerner, parmesanost, s/p, olivenolie og lidt vand)
  • Dessert til børn:  filur is, champagnebrus, div. slik (se liste på bloggen), æblemos med revet chokolade og glutenfri vanilje eller chokoladeis
  • Dessert til børn/voksne: Brownie (hvis nemt kan du købe kagemix i Rema1000), glutenfri is, hjemmelavet dessert sauce, frugter, laktosefri chokolade revet hen over dessert, æble is (opskrift på bloggen), osv…

Du kan nemt og enkelt downloade adskillige pjecer på nettet, hvor du hurtigt og overskueligt lige sætter dig ind i gæstens allergi. Så er du forberedt inden indkøb og madlavning. Pjecer og info. ser du på denne blog som kan downloades.

Når du laver maden er det VIGTIG, at du holder glutenfri kost adskilt fra “normal” kost, brug separat skærebræt, knive skal vaskes grundigt af inden og ikke mikse ingredienserne på tværs (mad med gluten – mad uden gluten). Hold tingene adskilte på hylderne og i forberedelserne. Nogle allergikere har det så svært, at hvis en kniv har skåret i et alm. brød inden det skæres i et glutenfrit – så får de problemer bagefter med svære smerter mv.

Snacks mv. skal du også lige tage hensyn med. Jeg mener, at normale taffelchips med salt – ikke indeholder gluten, men ellers skal der købes specielle glutenfri chips, udover popcorn som altid hitter hos børnene med glutenallergi🙂

Chokolade kan spises, medmindre glutenallergikeren også som mange andre har en bivirkning med laktoseintolerance (så spørg gæsten på forhånd), ellers findes der laktosefri chokoladeplader i helsekostbutikker. Lakridser skal også købes glutenfrit. Nogle  vingummi er okay, som fx. rouletter, bamser. Mens andre vingummier har gluten i = så igen, læs varedeklarationerne grundigt igennem.

Velbekomme og god fornøjelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: